Du er her
Forside > Erhverv > Claus Wiegand Larsen: Forretningsmand og familiefar

Claus Wiegand Larsen: Forretningsmand og familiefar

Claus Wiegand Larsen er uddannet bygningsingeniør. Han har derudover en Master i Business Administration, som har givet ham en god forretningssans og stærke lederevner, som har stor værdi, når Claus skal udføre opgaver, der er både krævende og komplicerede.

I 22 år har Claus Wiegand Larsen besat en lang række stillinger som leder – stillinger med resultat-, personale- og budgetansvar.

Claus Wiegand Larsen er altså ikke blot en dygtig bygningsingeniør. Han har også mangeårig erfaring som byggeleder. Denne har han opnået gennem involvering i forretningsudvikling- og salg, ligesom han har implementeret forskellige bygge- og anlægsprojekter, som har beroet på innovation, kreativitet, kommunikation samt samarbejde på tværs af faggrupper.

Claus’ mange byggeprojekter

De senere år har Claus Wiegand Larsen været byggeleder på nogle kæmpe byggeprojekter i København – ja, nogle af Danmarks allermest højprofilerede. Der er tale om projekter som Operaen, Royal Arena og Mærsk Tårnet (udvidelse af Panum-instituttet).

Vil du gerne blive klogere på disse tre byggeprojekter, kan du se en kort video om henholdsvis Operaen, Royal Arena og Mærsk Tårnet.

Claus Wiegand Larsen har imidlertid ikke blot udført store bygge- og anlægsopgaver i København, men også i udlandet. Claus har fx bygget lossepladser, hvor der udvindes gas i Ho Chi Minh, kloakker i Sri Lanka, Vietnam og Kina. Derudover har han bygget en fiskefabrik i Somalia, skoler og et bibliotek i Skotland samt et museum i Liverpool.

Listen er lang og tæller mange flere projekter end ovennævnte. Hver gang Claus Wiegand Larsen har udført en af opgaverne, har han boet i det pågældende land og eller i den pågældende by.

Familiemanden Claus Wiegand Larsen

Claus Wiegand Larsen blev i 1961 født i Nyborg og er efterfølgende opvokset i Taarbæk. Han har været sammen med sin kone Kaja i mere end 35 år. Kaja er adm. direktør i Fredericia Furniture A/S, og ligesom Claus er Kaja et karrieremenneske med stort K.

Claus og Kaja har børnene Kira på 23 år, som er CBS-studerende, og Sebastian på 17 år, som går i 1.g på Nærum Gymnasium. Claus Wiegand Larsen sætter kæmpe pris på sin familie og venner og er altid klar til at hjælpe og assistere dem, når der er brug for det.

Konkurrencemennesket Claus Wiegand Larsen

Claus er en aktiv herre, der drager på årlige fuglejagter og golfture. Disse aktiviteter har givet ham et stort netværk samt mange nære venner. Fuglejagter og golfture er dog ikke de eneste naturaktiviteter, Claus Wiegand Larsen ynder at udføre. Claus er et kæmpe konkurrencemenneske. Listen over konkurrencer, Claus har deltaget i, er lang: Han har gennemført 8 ironman-distancer samt adskillige halve ironmans, han har løbet mere end 40 marathons, han har gennemført Vasaløbet tre gange, og endelig har han besteget Mt. Blanc tre gange.

Se en video, hvor Claus bestiger Mt. Blanc.

Top