Du er her
Forside > Erhverv > En traditionsrig dansk frokost

En traditionsrig dansk frokost

Smørrebrød er et af Danmarks mest populære former for frokost. Dette er ikke bare inden for landets grænser, men rygtet om den danske frokost giver ekko over hele verden. Den traditionsrige frokost har da også en lang historie bag sig. Så lang og interessant at Børsens gastronomidirektør, Ole Troelsø, i 2012 skrev en bog om den.

Bogen ved navn ”Smørrebrød i Danmark” fortæller om den traditionsrige danske frokost, og om hvordan smørrebrødet havde sin absolutte storhedstid op gennem 1900-tallet. Det har dog ikke været en dans på roser for smørrebrødet, som oplevede et kæmpe fald i popularitet i 1970’erne. Den gode danske frokost vendte dog stærkt tilbage og anses i dag som en kulinarisk specialitet med international bevågenhed.

Smørrebrød hitter som frokost i turistområder

I dag findes der masser af seriøse restauranter og caféer, der har speciale i dansk frokost, som gerne består af højtbelagt smørrebrød. Det er dog oftest set i byer og områder med meget turisme. Eksempelvis kan der nævnes en by som Helsingør. Helsingør, der er beliggende i Nordsjælland, får dagligt besøg af masser af svenskere, der ønsker at få en bid af den danske kultur. I bogstaveligste forstand. Byen byder på flere store seværdigheder, som trækker svenskerne med færgen over Øresund. Herunder kan der nævnes Kronborg, der rummer historier som ingen anden seværdighed i Nordsjælland. Når turisterne er mætte på historie, skal madkulturen afprøves. Ofte består denne frokost af smørrebrød og en kold dansk pilsner.

I København, der er Danmarks hovedstad og landets absolut største turistby, kan man også finde restauranter, der udelukkende har fokus på smørrebrød på frokostkortet. Nyhavn er et af de områder, hvor der er en tæt sammenslutning af restauranter og cafeer, der tilbyder smørrebrød. Nyhavn er et område, der må antages at være nævnt i stort set alle turistbøger, der nogensinde er skrevet om København. På den solbeskinnede side af havnen ligger restauranterne nemlig side om side, og tilbyder alle en dejlig traditionsrig frokost.

På en varm sommerdag hvor solen står højt på himlen, er det nærmest umuligt at få en plads på en god restaurant i Nyhavn. Stedet vrimler nemlig med nysgerrige turister og glade københavnere, der er ude og nyde det gode vejr.

For folk der har et fuldtidsjob, er det ikke altid nemt at finde tid til en tur til Helsingør eller Nyhavn. Her kan man anbefale en frokostordning. Med en frokostordning har man mulighed for at nyde en god dansk frokost, uden at skulle forlade arbejdspladsen.

 

Top