Du er her
Forside > Skønhed > Intim hårfjerning med laser – hvad er mulighederne?

Intim hårfjerning med laser – hvad er mulighederne?

intim hårfjerning

Intim hårfjerning med laser er oplagt, hvis du ønsker at følge trenden omkring et blødt og hårløst look i imtimområdet og er træt af traditionelle metoder såsom barbering, voksning og epilering. Intim hårfjerning med laser er nemlig både en hårfjerningsmetode, der ikke skaber røde knopper eller skægpest og som giver et permanent resultat, som du ikke behøver at vedligeholde.

Intim hårfjerning – hvor meget hår skal fjernes?

Før du kaster dig ud i at få intim hårfjerning med laser, så bør du dog overveje, hvor meget hår, du ønsker at få fjernet. Der er nemlig forskellige muligheder og trends.

Mange klinikker tilbyder såkaldte Bikini-, Tanga- eller Brazil-behandlinger. Ved Bikini-behandlingen er det kun området omkring bikinitrussens kant, der behandles med laser. Det vil sige, at alt håret inden for bikinitrussen lades være og altså vil blive ved med at gro og skulle soigneres i fremtiden.

Går du skridtet videre og får intim hårfjerning i form af Tanga-behandlingen, så får du ligeledes laser på hårene uden for bikinikanten, men behandleren vil også benytte laseren et stykke længere ned mellem benene.

Ønsker du et fuldstændigt glat resultat, hvor intet hår efterlades, så skal du dog vælge den sidste behandlingstype, Brazil. Ved Brazil-intim hårfjerning fjernes alt hår på både venusbjerget, mellem benene og mellem ballerne.

Priser på Bikini-, Tanga- eller Brazil-intim hårfjerning

Når du skal vælge, hvilken behandlingstype, du ønsker, så skal du, udover forskellen på hvor meget hår der fjernes, også tage stilling til pris. Der er nemlig forskel på, hvor meget de forskellige typer intim hårfjerning koster.

Bikini-behandlingen er billigst og koster ca. 700 kr. per behandling, mens Tanga er lidt dyrere. Tanga koster nemlig omkring 1000 kr. per behandling. Dyrest er naturligvis Brazil, der ligger i omegnen af 1200 kr. per behandling.

Du skal regne med, at det kræver et par behandlinger, før det perfekte resultat er opnået. Lyse hår på lys hud er nemmest at behandle med intim hårfjerning med laser, mens mørke hår på mørk hud kan kræve mange behandlinger.

Top