Du er her
Forside > Sundhed & Helse > Porcelænsfacader gør mig i stand til at smile til fremmede

Porcelænsfacader gør mig i stand til at smile til fremmede

Hvert år er der en flok særligt udvalgte børn, der skal gå med togskinner et par år. Jeg var et af de børn. Det har resulteret i ganske lige tænder, men da jeg ikke var god nok til at få børstet tænderne ordentlig, har jeg siden da haft grimme mørke pletter på tænderne. Lige indtil nu, hvor jeg endelig har taget konsekvensen og investeret i porcelænsfacader.
Når man får togskinner på, er det vigtigt, at man får børstet tænderne rigtig grundigt, for skulle togskinnerne ikke sidde helt tæt på tænderne, kan bakterier snige sig ind under og æde af tænderne. Madrester og andet kan nemt sætte sig fast i bøjlen, og man kan ikke altid være sikker på, at alt er væk, når man har børstet tænder. Da jeg fik mine togskinner af, var det tydeligt, at jeg ikke havde været god nok til at børste tænder. Grimme brune pletter på tænderne har været det, jeg har været allermest ked af ved mit eget udseende siden dengang. Det har faktisk afholdt mig fra at smile og grine højt i selskab med fremmede, og det har sikkert gjort, at jeg ikke har givet det bedste førstehåndsindtryk.

For et par måneder siden besluttede jeg mig for, at det var på tide, at jeg fik gjort noget ved mine tænder. Jeg fandt ud af, at man kan få porcelænsfacader på tænderne. Min tandlæge påstod, at Whitney Huston kunne takke porcelænsfacader for sit flotte smil, og så tænkte jeg: Hvis Whitney kunne, så kan jeg også. Jeg begyndte at lægge penge til side til porcelænsfacader, og nu har jeg endelig fået det lavet.

Jeg er simpelthen så glad for, at jeg har fået porcelænsfacader. Nu kan jeg smile med visheden om, at mine tænder er fine og hvide. Jeg har ikke længere noget imod at smile og grine i selskab med fremmede. Tværtimod!

Top