Et skævt tal
37 timer er et lidt mærkeligt tal. Det går ikke op i fem arbejdsdage, så de fleste ender med 7 timer og 24 minutter om dagen eller en lidt kortere fredag. Hvorfor ikke 35 eller 40?
Svaret ligger i mere end hundrede års forhandlinger mellem arbejdsgivere og fagbevægelse. 37 timer er ikke et naturligt tal. Det er et kompromis.
Fra 12 timer til 8
I 1800-tallet var lange arbejdsdage normalen. På fabrikkerne arbejdede mange 10-12 timer om dagen, seks dage om ugen, og børnearbejde var almindeligt. Fagbevægelsen kæmpede i årtier for kortere arbejdstid med parolen om 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers søvn.
I 1919 kom gennembruddet. Efter Første Verdenskrig og en periode med store sociale spændinger aftalte arbejdsgivere og fagbevægelse 8-timersdagen. Med seks arbejdsdage gav det en arbejdsuge på 48 timer.
Lørdagen bliver fri
I årene efter Anden Verdenskrig voksede velstanden, og arbejdsugen blev gradvist kortere gennem en række overenskomster. Lørdagsarbejdet forsvandt efterhånden for de fleste, og fra 1974 var 40 timer om ugen normen. Det svarede til fem dage med 8 timer.
1987: Vejen til 37 timer
Den seneste store ændring kom med overenskomstforhandlingerne i 1987. Her blev parterne enige om at sætte arbejdstiden gradvist ned fra 40 timer. Det skete i trin, og fra 1990 var den normale arbejdsuge 37 timer.
At det blev netop 37 og ikke 35, var resultatet af forhandlinger, hvor fagbevægelsen ville have kortere arbejdstid, og arbejdsgiverne var bekymrede for produktiviteten og lønomkostningerne. Siden er tallet ikke rykket sig.
Ikke en lov
Mange tror, at 37 timer står i loven. Det gør det ikke. I Danmark bliver arbejdstiden fastsat i overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, og det er en central del af den danske model. Loven sætter kun den yderste grænse: Efter EU’s arbejdstidsdirektiv må den gennemsnitlige arbejdstid inklusive overarbejde ikke overstige 48 timer om ugen.
Milepæle i dansk arbejdstid
| År | Normal arbejdsuge |
|---|---|
| 1800-tallet | 60-72 timer |
| 1919 | 48 timer |
| 1974 | 40 timer |
| 1990 | 37 timer |
Debatten om firedagesugen
De seneste år er debatten om endnu kortere arbejdstid blusset op igen, og nu handler den især om firedagesugen.
På Island testede man kortere arbejdstid fra 2015 til 2019 med omkring 2.500 offentligt ansatte, der gik ned til 35-36 timer om ugen. Ifølge forskerne bag evalueringen blev produktiviteten fastholdt eller forbedret, og trivslen steg. I Storbritannien deltog 61 virksomheder i 2022 i et forsøg med firedagesuge, og langt de fleste valgte at fortsætte bagefter.
I Danmark har flere virksomheder og enkelte kommuner forsøgt sig med firedagesuge. Erfaringerne er blandede. Nogle oplever gladere og mere effektive medarbejdere. Andre har haft svært ved at få vagtplaner og kundeservice til at hænge sammen.
Kritikerne peger på, at Danmark mangler arbejdskraft, og at kortere arbejdstid kan gøre det problem større. Tilhængerne mener, at kortere arbejdstid kan tiltrække flere til arbejdsmarkedet og mindske sygefravær og stress.
Hvor meget arbejder danskerne egentlig?
I internationale sammenligninger ligger danskerne lavt, når man måler det gennemsnitlige antal arbejdstimer om året. Det skyldes både den korte arbejdsuge, de fem til seks ugers ferie og at mange arbejder på deltid. Samtidig ligger Danmark højt, når det gælder produktivitet pr. time. Der er altså ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem mange timer og meget arbejde.